En afslutning, ikke en trussel
At selv dræbe nogen i drømmen handler næsten altid om at gøre en ende på noget, ikke om et skjult ønske om at skade. Offeret repræsenterer sjældent sig selv, men en rolle, en relation eller en fase, du er på vej til at forlade. Jo mere ladet forholdet til personen er i vågen tilstand, desto stærkere billede vælger drømmen. Skylden, der ofte følger opvågningen, er en reaktion på mordet i sig selv, ikke et bevis på skjulte hensigter. Aggression er et af de almindeligste indslag i drømme overhovedet, Hall og Van de Castle (1966).
At blive myrdet: afmagt
At drømme, at du bliver myrdet, handler sjældent om en virkelig fare. Ifølge Revonsuos teori om trusselssimulering fra 2000 øver hjernen håndtering af fare ved at genskabe den i en tryg form under søvnen, også når ingen konkret fare findes. Drømmen kommer ofte i perioder med stress, konflikt, eller når du føler, at nogen eller noget har en magt over dig, du ikke kan påvirke. Hvem gerningsmanden er, eller om ansigtet er ukendt, siger ofte mere om situationen end selve volden.
At se til: hjælpeløshed
At se en anden blive myrdet i drømmen, uden selv at kunne gribe ind, handler oftest om hjælpeløshed over for noget, du ikke råder over. Det kan være en konflikt mellem andre, der trækker dig ind, en situation på arbejdet, du mangler kontrol over, eller en forandring, du kun kan se ske. Følelsen af at stå ved siden af og ikke kunne stoppe det er kernen, ikke offeret eller gerningsmanden i sig selv. Drømmen spejler ofte en virkelig følelse af at mangle indflydelse på noget, der alligevel rammer dig.
At skjule: skam og hemmelighed
At drømme, at du gemmer et lig eller skjuler, at et mord er sket, handler sjældent om gerningen selv, men om noget, du allerede bærer og ikke vil have, at andre ser. Det kan være en følelse, en beslutning eller en side af dig selv, du skammer dig over. Drømmen lægger et lag af hemmeligholdelse oven på volden, hvilket ofte går hånd i hånd med skam snarere end skyld. Det, du skjuler i drømmen, er sjældent så alvorligt, som det føles, det er bare uvant at indrømme over for dig selv.
Hvad forskningen ved
At drømme om mord er mere almindeligt, end man tror, og det betyder sjældent det, man frygter mest. Hall og Van de Castle viste allerede i 1966, at aggression optræder oftere end venlighed i drømme, hos stort set alle drømmere, uanset hvor fredelige de er i vågen tilstand. Hver tredje har drømt, at nogen dræber dem, Nielsen m.fl. (2003), og her findes ingen forskel på mænd og kvinder. Selv at være den, der dræber, er mere ualmindeligt, og der går den største kønsforskel af alle voldsdrømme: mænd drømmer det oftere. Men tæller man, hvad der faktisk sker i drømme, er mord den mest ualmindelige form for vold af alle.
Del din drøm
Skriv den ned, før den falmer, og lad en anden genkende sig selv. Et menneske læser hver drøm igennem, og de der bliver udgivet, havner her på siden blandt de andres. Vi gemmer ingenting om dig.
Hvad psykologien siger
Hvad psykologien siger
- Freud
- Freud betragtede drømme om mord som udtryk for fortrængt aggression, følelser der ikke får plads i det vågne, sociale jeg.
- Jung
- Jung tydede vold i drømme som et møde med skyggen, de sider af os selv vi fornægter eller trykker væk.
- Nyere forskning
- Domhoff og kontinuitetshypotesen fra 2003 viser, at drømmenes indhold oftest spejler hverdagens tanker og følelser, ikke fortrængte hensigter.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Aggression er et af de almindeligste indslag i drømme overhovedet, og forskning af Hall og Van de Castle viser, at det gælder de fleste drømmere. At dræbe nogen i drømmen siger intet om, hvad du faktisk vil gøre i vågen tilstand.
Det handler sjældent om personen selv. Offeret repræsenterer oftere en rolle, en relation eller en følelse knyttet til personen, for eksempel et behov for deres godkendelse, du vil gøre en ende på. Jo tættere forholdet er, desto stærkere billede vælger drømmen.
Nej, det er en af de almindeligste trusselsdrømme, der findes. Ifølge teorien om trusselssimulering, Revonsuo (2000), øver hjernen håndtering af fare i en tryg form. Drømmen spejler oftest stress eller en følelse af kontroltab, ikke en virkelig risiko.
Enkelte drømme om mord er normalt og kræver intet. Kommer de hver uge, forstyrrer søvnen eller vækker angst, der sidder fast om dagen, er det værd at tale med din egen læge, særligt hvis drømmen gentager noget, du faktisk har været igennem.
Hver tredje har drømt, at nogen dræber dem, Nielsen m.fl. (2003). Men tæller man, hvad der faktisk sker i drømme, er mord den mest ualmindelige form for vold. Drømmen er fuld af skænderi, trusler og jagt, men næsten aldrig af mord.
Disse drømme tolkes oftest sammen med denne
Samme følelse, et andet billede.
Andres drømme om det samme, fra en forskningsdatabase
Jeg fandt en ven myrdet med et spyd eller et sværd. Han lå på en glasveranda, og jeg forsøgte at kapere, at han var død. Så sad der nogle betjente ved et rundt bord udenfor og ville tale med mig om det. Det gik op for mig, at jeg burde have ringet til dem og fortalt det. Jeg mødte også en veninde og sagde, at han var væk, men det vidste hun allerede.
Jeg betragtede en skikkelse, der kunne skifte form, gå ned ad en hospitalsgang. Den ændrede sit udseende, så den var umulig at lægge mærke til for hver enkelt, den passerede. Jeg vidste, at den var ved at begå et mord, men kunne intet gøre, for jeg var der ikke fysisk, jeg kunne bare se den. Jeg gik ud fra, at den var selve virussen.
Jeg sad på kanten af en seng, hvor en kvinde i hvid kjole lå. Hun ofrede sig af en eller anden grund og sagde farvel til sin søn. En mand skulle myrde hende. Hun var rædselsslagen, og jeg forsøgte at trøste hende, lagde hænderne på hendes skuldre og sagde, at hun ikke skulle være bange. Mens jeg sagde det, hørte vi skrig fra en anden kvinde i et værelse ved siden af.
Fra Sleep and Dream Database (Zenodo 11662064), CC BY 4.0. Oversat fra engelsk, forkortet og bearbejdet.
Kilder
Hall, C. S. & Van de Castle, R. L. (1966). The Content Analysis of Dreams. Appleton-Century-Crofts.Nielsen, T. A. m.fl. (2003). The typical dreams of Canadian university students. Dreaming, 13(4), 211-235.Revonsuo, A. (2000). The reinterpretation of dreams. Behavioral and Brain Sciences, 23(6), 877-901.Nielsen, T. & Levin, R. (2007). Nightmares: A new neurocognitive model. Sleep Medicine Reviews, 11(4), 295-310.
Siden er ikke lægelig rådgivning og ikke behandling.