Den, der venter med brodden hævet
Skorpionen jager ikke. Den sidder stille, under en sten eller i en sko, og stikker først, når noget kommer for nær. Drømmen bruger netop det: en fare, der ikke bevæger sig, men er der, og som du ved, du ikke må gå nær. Oftest handler det om en person, en kollega, en slægtning, et eks, en, hvis reaktion du har lært at forudse og undgå. Spørg, hvor skorpionen sad. I sengen peger den mod et nært forhold, på arbejdet mod en kollega, i en sko mod noget, du må tage på dig hver dag. At du så brodden, før den ramte, er i sig selv et godt tegn.
Misundelse og det skjulte stik
En svensk drømmebog fra 1854 giver skorpionen en enkelt linje: sorger gennem misundelse. Tydningen har holdt i snart to hundrede år, og den passer tit forbavsende godt. Skorpionens gift virker ikke straks, den brænder langsomt, og sådan plejer misundelse også at gøre, i form af et ord, der bliver hængende, en kommentar, der virkede lille, et smil, der ikke nåede øjnene. Skorpionen viser sig tit, efter du har fået noget, et job, et forhold, en succes, og er begyndt at ane, at ikke alle i din nærhed er glade på dine vegne. Hvem der var i rummet, da skorpionen dukkede op, giver tit svaret.
Skorpionen, der er dig
Nogle gange er det dig, der har brodden. Du holder en skorpion i hånden, uden at den stikker dig, du er den, der skræmmer andre, eller du ser en skorpion og genkender noget i dig selv. Den læsning er ubehagelig, men almindelig: et skarpt svar, du gav og fortryder, en evne til at såre, du ikke plejer at vise, eller en vrede, der venter under en sten. Spørg, om du for nylig har stukket nogen, med ord eller med tavshed, og om brodden i drømmen føltes fremmed eller som din egen. Det sidste er sjældent et dårligt tegn, bare et ærligt.
Mange skorpioner, eller en der springer
En skorpion er en person. Mange skorpioner på gulvet, eller en, der viser sig at kunne springe op mod ansigtet, gør drømmen til noget andet: et miljø, hvor faren kan komme fra flere sider, og hvor dine sædvanlige forsigtighedstiltag ikke rækker. Den, der kaster tøj over skorpionerne for at holde dem nede, genkender sig i en hverdag, hvor man dækker over problemer i stedet for at tage fat i dem. Springet er drømmens måde at sige, at det, du holdt på afstand, er nærmere, end du troede. Mængden passer tit med, hvor mange relationer der lige nu kræver, at du er på vagt.
Skorpionen er ikke talt
Skorpionen er aldrig talt for sig i drømmeforskningen, og det skal siges rent ud. Det nærmeste er Nielsen m.fl. (2003), hvor omkring hver tredje har drømt om insekter eller edderkopper, og hvor slanger og edderkopper peges ud som de dyr, folk er mest bange for. Revonsuos trusselssimuleringsteori fra 2000 passer skorpionen bedre end de fleste drømmedyr: en lille, giftig trussel, der kræver vagtsomhed, er præcis, hvad teorien siger, at drømmen øver os på. Hvor almindelig drømmen er, ved ingen, så alt, hvad der kan siges om hyppigheden, må holdes forsigtigt.
Del din drøm
Skriv den ned, før den falmer, og lad en anden genkende sig selv. Et menneske læser hver drøm igennem, og de der bliver udgivet, havner her på siden blandt de andres. Vi gemmer ingenting om dig.
Hvad psykologien siger
Hvad psykologien siger
- Freud
- Freud skrev ikke om skorpioner, men giftige dyr, der stikker, passer ind i hans læsning af drømmens trusler som forklædte ønsker og forbudte impulser.
- Jung
- Jung behandlede ikke skorpionen for sig, men han læste stjernetegnene som projektioner af arketyper, og Skorpionen hører i den tradition til efteråret, døden og forvandlingen.
- Nyere forskning
- Skorpionen er aldrig talt for sig i drømmeforskningen.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. En drøm varsler ikke begivenheder, og skorpionen er ikke en advarsel om noget bestemt. Den er oftest et billede på en fare, du allerede aner, tit et menneske, du går forsigtigt rundt om, og den afspejler den vagtsomhed, du allerede bar på, snarere end at den peger frem mod noget.
Stedet siger tit mest. I sengen peger skorpionen mod et nært forhold, på arbejdet mod en kollega, i en sko mod noget, du må tage på dig hver dag. At du så brodden, før den ramte, er i sig selv et godt tegn, et billede på, at du allerede er på vagt.
Stikket gør en ventet trussel virkelig. Noget, der var en fornemmelse, er blevet til noget, der skete. Skorpionens gift brænder langsomt, og det billede passer tit på misundelse eller et ord, der bliver hængende. Hvad du følte bagefter, siger mere end selve stikket.
Nogle gange er det dig, der har brodden. Det kan pege på et skarpt svar, du fortryder, eller en vrede, der venter under en sten. Spørg, om brodden føltes fremmed eller som din egen. Det sidste er sjældent et dårligt tegn, bare et ærligt.
Det ved ingen. Skorpionen er aldrig talt for sig i forskningen. Det nærmeste er, at omkring hver tredje har drømt om insekter eller edderkopper. Skorpionen hører til de billeder, der fæstner sig hårdt, men som ikke lader sig tælle.
Disse drømme tolkes oftest sammen med denne
Samme følelse, et andet billede.
Andres drømme om det samme, fra en forskningsdatabase
Jeg var sammen med en fra skolen og andre mennesker i en kamparena, der lignede et lagerrum. Der var en kæmpe skorpion. Jeg klagede over, at en af de andre snød. Skorpionen greb mine ankler og stak mig med halen. I en af kampene skulle vi hoppe rundt på hovedet.
Jeg drømte om en skorpion og en sort kugle, der så ud til at være fuld af stjerner. Kuglen svævede på himlen over skorpionen. Skorpionen var ganske stor, og himlen var mørk. Så blev det lyst, og jeg så sten med indhuggede tegn, der lignede spillekort.
Jeg havde en lang, tydelig drøm om, at jeg var på ferie, og at min familie var der. De havde udelukket mig fra tingene, og det blev bemærket, at de havde været rigtig grusomme. Min far var ved at træne mig i at beskytte mig mod ting som skorpioner.
Fra Sleep and Dream Database (Zenodo 11662064), CC BY 4.0. Oversat fra engelsk, forkortet og bearbejdet.
Kilder
Nielsen m.fl. (2003). Typiske drømme i et materiale på 1 181 deltagere, Canada.Revonsuo, A. (2000). The reinterpretation of dreams. Behavioral and Brain Sciences, 23(6), 877-901.Den tillidsvækkende Drømmebog (1854), svensk drømmebog.Jung, C. G. (1964). Man and His Symbols. Aldus Books, London.
Siden er ikke lægelig rådgivning og ikke behandling.