Indre frihed
Den grundlæggende tydning er frihed. At du lige nu føler, du har større handlerum, end du har haft længe, psykologisk, praktisk eller i en relation. Drømmen dukker ofte op efter en beslutning, du har udskudt længe og endelig truffet. Næsten halvdelen har fløjet i en drøm på et tidspunkt, Nielsen m.fl. (2003), og det er et af de motiver, der sætter sig hårdest. Men skriver man drømmene ned, er flyvningen knap nok der, Schredl og Piel (2007). Det er en drøm, man husker, ikke en man har tit.
Overblik og perspektiv
Fra luften ser alt mindre ud. Flyvningen er et billede på, at du har fået afstand til noget, at en uro, du har båret, pludselig føles håndterlig. Drømmen hjælper dig med at se, at problemet sjældent er så stort, som det føles, når man står midt i det. Svævede du roligt og så ud over et landskab, er det selve overblikket, der er pointen, snarere end farten eller højden. Hvad du fik øje på derfra, er værd at tage med.
Ny selvtillid
At løfte sig fra jorden er en tydelig metafor for at komme over noget. Drømmen kommer ofte efter en periode, hvor du har klaret noget, du ikke troede, du ville klare, en udfordring på arbejdet, en krise du er kommet igennem, en grænse du satte for første gang. Flyvningen gestalter da den lethed, der følger, når noget tungt endelig er sluppet. Den hører særligt til overgange, når du forlader en gammel fase og træder ind i en ny.
Når du ikke kan komme op eller styre
En almindelig variant er, at du forsøger at flyve, men kun lige akkurat løfter dig fra jorden, eller sætter dig fast i tråde og grene. Det er ofte et billede på, at du er på vej mod noget frit, men mærker modstand, måske fra andre, måske fra dig selv. At ville flyve rækker ikke altid: beslutter du dig for det i en klardrøm, er chancen omkring en ud af fem for, at det sker, Stumbrys m.fl. (2014). De fleste glemmer forsættet, så snart drømmen begynder.
Del din drøm
Skriv den ned, før den falmer, og lad en anden genkende sig selv. Et menneske læser hver drøm igennem, og de der bliver udgivet, havner her på siden blandt de andres. Vi gemmer ingenting om dig.
Hvad psykologien siger
Hvad psykologien siger
- Freud
- Freud tydede flyvedrømme som udtryk for ophidselse og en undertrykt ønske om frigørelse.
- Jung
- Jung så flyvedrømmen som et af de mest positive drømmebilleder.
- Nyere forskning
- Nielsen m.fl.
Ofte stillede spørgsmål
Nogle kan. Det forudsætter klardrømme, hvor man bliver bevidst om, at man drømmer, og selv her lykkes et forsæt om at flyve kun for omkring en ud af fem, Stumbrys m.fl. (2014). De fleste glemmer det, så snart drømmen begynder.
Den variant er også almindelig. Du forsøger at flyve, men løfter dig kun lige fra jorden eller sætter dig fast i tråde og grene. Det er ofte et billede på, at du er på vej mod noget frit, men mærker modstand, måske fra andre, måske fra dig selv.
Mange traditioner tyder den sådan, men du behøver ikke være åndelig for at have den. Flyvedrømmen findes i alle kulturer, og den handler ofte ganske enkelt om indre frihed eller om, at et pres har lettet.
Flyvedrømme hører til de mest fysisk nærværende drømme, vi har. Mange beskriver, at de kan kalde den præcise følelse frem igen i vågen tilstand, hvilket er usædvanligt for drømmeoplevelser.
Nej. Drømme varsler ikke begivenheder. Flyvningen er et billede på frihed, overblik eller lettelse, og den kommer oftest, efter at noget faktisk er løst, ikke som en forudsigelse.
Disse drømme tolkes oftest sammen med denne
Samme følelse, et andet billede.
Andres drømme om det samme, fra en forskningsdatabase
Jeg kørte gennem en by og tænkte på min far og på det med at skulle dø. Pludselig sad jeg i en slags drage med sele og fløj hen over vand på vej mod land på den anden side. Jeg landede blødt, selvom jeg kom ind hårdt og hurtigt. Det var berusende og mindede mig om, at jeg ikke behøvede at være bange for at styrte i drømme.
Jeg gik ned ad en gade om natten og kom til et gammelt sted med genstande, som en stemme i telefonen sagde var ægte. Stedet føltes mørkt, og jeg vidste, at jeg måtte væk med det samme. Jeg begyndte at løbe, og en stemme i hovedet sagde, at jeg ikke måtte se mig tilbage. Jeg forsøgte at flyve og bad en krage flyve med mig. Jeg hørte den skrige og vidste, at jeg var i sikkerhed.
Fra Sleep and Dream Database (Zenodo 11662064), CC BY 4.0. Oversat fra engelsk, forkortet og bearbejdet.
Kilder
Nielsen, T. A. m.fl. (2003). The typical dreams of Canadian university students. Dreaming, 13(4), 211-235.Schredl, M. & Piel, E. (2007). Flying dreams: their frequency and gender differences. American Journal of Psychology, 120(3), 393-406.Stumbrys, T., Erlacher, D., Johnson, M. & Schredl, M. (2014). The phenomenology of lucid dreaming. American Journal of Psychology, 127(2), 191-204.Domhoff, G. W. (2003). The Scientific Study of Dreams. American Psychological Association.
Siden er ikke lægelig rådgivning og ikke behandling.