Hvad drømmetydning er, og hvad den ikke er
Drømmetydning er at læse en drøm som noget, der hører til et menneskes liv, og ikke som en tilfældig støj fra en sovende hjerne. Så langt er der ikke meget at indvende. Det, der skiller sig, er næste skridt: om drømmen har en bestemt betydning, der kan afkodes, eller om den snarere er materiale, der kan læses på flere måder.
Siderne her tager den anden position. Et drømmebillede kan pege på noget, og det kan pege på forskellige ting hos to mennesker, der drømte det samme. Derfor står der kan og ikke betyder overalt, og derfor findes der ingen liste med endelige svar nogen steder på sitet. Det er ikke en høflighed, det er alt, materialet tillader.
Hvor idéen kommer fra
Tydning er ældre end psykologien, men den moderne form begynder hos Freud omkring år 1900. Hans forslag var, at drømmen har et indhold, man kan fortælle om, og et andet bagved, som det første dækker over, og at vejen mellem dem går gennem drømmerens egne associationer. Det var en metode, ikke en ordbog, og det er en vigtig pointe, for de drømmebøger, der sælges i dag, hører slet ikke til hans projekt.
Jung flyttede vægten. Hos ham er billedet mindre en forklædning og mere en del af drømmerens egen udvikling, og nogle motiver vender tilbage på tværs af kulturer, fordi mennesker er optaget af de samme grundvilkår. Begge linjer er stadig i brug i samtaleterapi. Ingen af dem er dokumenteret på den måde, et naturvidenskabeligt resultat er, og det er værd at vide, når man læser dem.
Det, forskningen faktisk kan sige om indholdet
Fra midten af forrige århundrede begyndte man at behandle drømmerapporter som data. Hall og Van de Castle byggede et kodningssystem, hvor personer, handlinger, følelser og omgivelser kunne tælles, og det gjorde det muligt at sammenligne tusinder af drømme i stedet for at diskutere en enkelt.
Det mest robuste resultat af den slags arbejde er kontinuiteten: drømmenes indhold hænger sammen med det, drømmeren er optaget af i vågen tilstand. Mennesker, relationer, arbejde og bekymringer optræder i drømmene i nogenlunde det forhold, de fylder i livet. Et andet resultat er, at drømme rummer mere ubehag end velbehag, og at konflikt og uheld er blandt de hyppigste indslag.
Det er en nøgtern konklusion, men den er brugbar. Den flytter tydningen fra billedet til perioden. Spørgsmålet bliver ikke hvad en slange betyder, men hvad du var optaget af i de dage, hvor slangen kom.
En fremgangsmåde, du kan bruge
Rækkefølgen betyder mere end man skulle tro, for drømmen forsvinder hurtigt, og forklaringerne kommer let til at erstatte den.
- Skriv den ned først. Få minutter efter opvågning er meget af drømmen væk. Noter handling, steder og personer, før du begynder at tænke over den.
- Begynd i følelsen. Hvordan drømmen føltes er en troværdigere ledetråd end hvad der skete i den. Angst, skam, lettelse og vrede holder sig bedre end handlingen.
- Se på dagene omkring. Hvad optog dig, hvilke samtaler stod uafsluttede, hvad blev udskudt. Kontinuiteten er det bedst dokumenterede holdepunkt, der findes.
- Lad være med at forklare alt. Mange detaljer i en drøm er genbrugt materiale fra dagen uden videre betydning. En tydning, der kan forklare hvert element, forklarer som regel intet.
- Kig efter mønstre over uger. En enkelt nat siger lidt. Det, der vender tilbage, siger mere, og det kræver, at der står noget skrevet ned.
Drømmebogen og de faste betydninger
En drømmebog lover det, tydning ikke kan holde: et opslag og et svar. Listerne i dem stammer fra ældre tydningstraditioner og fra forfatternes egne forslag, og de er ikke bygget på undersøgelser af, hvad folk drømmer, og hvad der samtidig skete i deres liv. Det er derfor, to drømmebøger kan give modsatte svar på samme billede uden at nogen af dem kan vise, hvorfor netop deres er det rigtige.
Det er heller ikke sådan, at tydning derfor er værdiløs. Det skal blot stå klart, hvad den gør. Den tilbyder en indgang til at se på en periode i dit liv. Den leverer ikke en afkodning, og en tydning, der føles som en afgørelse, er mere sandsynligt et spejl af dine egne forventninger end et resultat.
Sandrømme og varsler
Mange har oplevet en drøm, der bagefter føltes som et varsel, og oplevelsen er stærk. Den har en nøgtern forklaring. Du drømmer flere gange hver nat, husker en brøkdel, og den brøkdel du husker bliver først bemærkelsesværdig, når noget senere giver den en betydning. De tusinder af drømme, der ikke passede på noget, bliver aldrig talt med.
Dertil kommer, at en drøm godt kan pege på noget, du allerede havde registreret uden at formulere det: at en aftale ikke holdt, at en person trak sig, at du selv var på vej et andet sted hen. Når det senere bliver tydeligt, kan drømmen let føles som om den vidste det først. Der er intet grundlag for, at drømme kan forudsige begivenheder, og siderne her skriver ikke, at de kan.
Symbolerne her på sitet
Tydningerne ligger samlet under drømmesymboler. Hver side tager et motiv, beskriver hvad billedet kan pege på, hvad det oftest hænger sammen med, og hvad der taler imod en forhastet læsning. Afsnittene er bygget over samme skelet, så siderne kan sammenlignes.
De motiver, der er skrevet på dansk indtil nu:
- Drømme om slange, et af de ældste og mest genkendelige billeder, og et af dem der oftest handler om årvågenhed frem for om et dyr.
- Drømme om utroskab, som næsten altid efterlader en ubehagelig fornemmelse om morgenen, og som intet siger om, hvad der er sket i virkeligheden.
Listen er kort med vilje. Der kommer flere motiver til, efterhånden som de skrives, og indtil da står der ikke noget her, som ikke findes.
Begynd med søvnen, ikke med betydningen
En stor del af de spørgsmål, der kommer til en tydningsside, er i virkeligheden spørgsmål om søvn. Hvorfor drømmene er blevet flere, hvorfor de er blevet voldsommere, hvorfor man vågner klokken fire hver nat. Det hænger oftest sammen med, hvordan natten er bygget op, og det er beskrevet under REM søvn og søvncyklus.
Husker du næsten ingenting og gerne vil tyde noget, er der ikke meget at arbejde med endnu. Det er normalt at glemme næsten alt, og det, der flytter noget, står på siden om at huske drømme. Vender drømmene tilbage som noget, der vækker dig og ødelægger natten, hører de under mareridt, og der er søvnen det rigtige sted at begynde.
Siden er ikke lægelig rådgivning og ikke behandling. Fylder drømmene så meget, at søvnen eller dagene bliver dårlige, eller handler de om en svær hændelse, du har været igennem, hører det hjemme hos egen læge. Uden for åbningstid er det lægevagten, og ved akut fare 112.
Ofte stillede spørgsmål om drømmetydning
Det afhænger af, hvad man forventer af den. Som metode til at finde en fast, skjult betydning gør den ikke, for der findes ingen dokumenteret ordbog over drømmebilleder. Som anledning til at se på, hvad der fylder i en periode, kan den godt være til nytte, og det er den rolle, siderne her giver den.
Der findes mange, men ingen af dem har belæg. Deres lister stammer fra ældre tydningstraditioner og fra forfatternes egne forslag, ikke fra undersøgelser af, hvad folk drømmer og hvad der sker i deres liv. To mennesker kan drømme det samme billede, og det kan høre til to vidt forskellige ting.
Gentagelse siger mere om drømmeren end om billedet. Tilbagevendende drømme hænger oftest sammen med noget, der er uafklaret over længere tid, og de har en tendens til at aftage, når situationen flytter sig. Vender de tilbage som mareridt og går ud over søvnen, er det søvnen og ikke tydningen, der skal arbejdes med.
Der er intet grundlag for, at drømme kan forudsige begivenheder. Oplevelsen af, at en drøm gik i opfyldelse, opstår, fordi vi drømmer meget, husker lidt, og især husker det, der senere får en betydning. En drøm kan godt pege på noget, du allerede havde bemærket uden at sætte ord på det, og det føles let som varsel.
Begynd med følelsen i drømmen frem for handlingen, og skriv den ned inden for de første minutter efter opvågning. Se derefter på, hvad der fyldte i dagene omkring drømmen. Mønstre over uger siger mere end en enkelt nat, og det kræver, at der står noget på papiret.
Kilder
Freud, S. (1900). Die Traumdeutung. Franz Deuticke, Wien.Jung, C. G. (1964). Man and His Symbols. Aldus Books, London.Hall, C. S. & Van de Castle, R. L. (1966). The Content Analysis of Dreams. Appleton-Century-Crofts.Domhoff, G. W. (2003). The Scientific Study of Dreams: Neural Networks, Cognitive Development, and Content Analysis. American Psychological Association.
Siden er ikke lægelig rådgivning og ikke behandling.