Søvnparalyse: vågen uden at kunne røre dig

Hvad søvnparalyse er

Søvnparalyse er en kort tilstand, hvor bevidstheden er vendt tilbage, men kroppen ikke er. Du ved, hvor du ligger, du kan se rummet, du kan høre lyde udefra, og du kan ikke flytte arme, ben eller hoved. Episoden varer sekunder til minutter og hører enten til indsovningen eller til opvågningen.

Det er et almindeligt fænomen, og mange oplever det nogle gange i løbet af livet uden at der ligger noget bag. Når det står alene, altså uden andre søvnsymptomer, betegnes det isoleret søvnparalyse, og det kræver ikke behandling. Det er angstfyldt, det er ikke farligt, og det er ikke tegn på, at noget er ved at gå i stykker.

Sådan føles en episode

Beskrivelserne ligner hinanden påfaldende meget på tværs af lande og tidsaldre. Man vågner, oftest liggende på ryggen, kan ikke bevæge sig, og mærker samtidig en meget stærk fornemmelse af, at noget er forkert. Mange prøver at råbe og opdager, at der ikke kommer lyd. Øjnene kan som regel bevæges, og det er det eneste, der føles under kontrol.

Cheyne og kolleger delte oplevelserne i tre slags, som ofte optræder sammen. Fornemmelsen af et nærvær, altså at der er nogen i rummet, som regel i nærheden af sengen. Tryk på brystet eller en følelse af at blive holdt nede og have svært ved at få luft. Og bevægelse, hvor det føles som om man svæver, falder eller bliver trukket ud af sengen. Inddelingen er brugbar, fordi den gør det tydeligt, at indholdet ikke er personligt, men følger tilstanden.

Hvorfor det sker

Under REM søvn kobles musklerne i arme, ben og krop fra, så drømmens bevægelser ikke bliver udført i sengen. Åndedrættet og øjenmusklerne er undtaget. Normalt ophæves frakoblingen, inden du vågner, og du mærker den aldrig.

Søvnparalyse er, hvad der sker, når den rækkefølge bytter om. Bevidstheden kommer først, lammelsen hænger ved et stykke tid, og i det overlap er du vågen i en krop, der stadig er sat på pause. Samtidig er drømmetilstanden ikke helt forladt, og derfor kan drømmens billeder og lyde lægge sig oven på det virkelige rum. Det er hele forklaringen, og den dækker både lammelsen og de skikkelser, folk beskriver.

At vejrtrækningen fortsætter uændret er værd at holde fast i, når det sker. Følelsen af ikke at få luft kommer af, at brystkassens muskler er slappe og at du ikke kan tage et viljestyret dybt åndedrag, ikke af at luftvejene er lukkede.

Hvad der øger risikoen

Episoderne fordeler sig ikke jævnt. De kommer i klumper i perioder, hvor søvnen er under pres, og det er den vigtigste oplysning i hele emnet, fordi den er til at gøre noget ved.

• Søvnmangel og uregelmæssige tider. Når REM søvn presses sammen og kommer tilbage med ekstra vægt, bliver overlappet mellem vågenhed og REM mere sandsynligt.
• Skifteholdsarbejde og rejser over tidszoner. Søvnen falder på et andet tidspunkt, end kroppens døgnrytme regner med.
• Afbrudt søvn. Mange opvågninger giver mange lejligheder til at ramme den forkerte overgang.
• Pres og uro. Både fordi det forringer søvnen, og fordi angsten under en episode gør den næste mere belastende.
• At sove på ryggen. Mange beskriver, at episoderne næsten udelukkende sker i den stilling, og at det bliver sjældnere, når de vænner sig af med den.

Hvad du kan gøre undervejs og bagefter

Under selve episoden er der ikke meget at stille op, og det er værd at vide på forhånd, for forventningen om at kunne kæmpe sig fri er netop det, der gør det værst. Kraftig modstand plejer at forstærke både angsten og trykket for brystet.

Det, flere beskriver som brugbart, er at flytte opmærksomheden til det, der stadig virker. Du kan trække vejret, og du kan bevæge øjnene. Prøv derefter noget meget lille, en finger eller en tå, i stedet for hele kroppen. Mind dig selv om, hvad det er: en overgang, der tager lidt for lang tid, og som slipper af sig selv.

Bagefter er det værd at skrive ned, hvornår det skete, og hvordan ugen op til havde været. Næsten alle finder det samme mønster: for lidt søvn, skæve tider eller en presset periode. Når forklaringen ligger der i stedet for i det, man så i rummet, bliver den næste episode mærkbart lettere at bære.

De gamle navne for det samme

Oplevelsen har haft navne i århundreder, og de fleste af dem peger på en skikkelse, der sætter sig på den sovende. Det danske mareridt bærer stadig ordet mare, væsenet der red folk om natten, og tilsvarende figurer findes i de fleste kulturer, hvor fænomenet er beskrevet. Det samme sæt oplevelser er senere blevet forklaret som besøg af dæmoner, hekse, ånder og i nyere tid som bortførelser.

Det interessante er ikke, at folk tog fejl, men at beskrivelserne er så ens. Nærværet, trykket og lammelsen følger tilstanden, mens fortolkningen følger tiden. Når du læser en gammel beretning om en nattegæst, læser du i reglen en beskrivelse af søvnparalyse, formuleret med de ord, der var til rådighed.

Søvnparalyse og lucid dreaming

De to ting ligger tæt på hinanden, fordi de begge opstår i grænselandet mellem vågenhed og REM søvn. Nogle af de teknikker, der bruges til at opnå lucid dreaming, bygger på at vågne midt i natten og falde i søvn igen med bevidstheden delvist vedligeholdt, og det er netop den slags afbrudt søvn, der også gør søvnparalyse mere sandsynlig.

Derfor er det værd at vide, at episoder kan følge med, hvis man begynder at øve sig på klardrømme. For nogle er det en ubetydelig pris, for andre er det grund til at lade det være. Oplever du allerede søvnparalyse ofte, er de teknikker, der bygger på at bryde natten over, det mest oplagte at undgå.

Hvornår du bør tale med egen læge

Isolerede episoder nu og da kræver ingenting. Det er værd at tage op, hvis de kommer ofte, hvis angsten omkring dem begynder at påvirke, hvordan du har det med at gå i seng, eller hvis de holder dig vågen bagefter nat efter nat.

Der er desuden en kombination, der i sig selv er grund til en samtale: hyppig søvnparalyse sammen med stærk søvnighed om dagen, hvor du falder i søvn uden at kunne styre det, eller sammen med pludselig kraftløshed i musklerne, når du griner, bliver overrasket eller vred. Det er ikke noget, du skal konkludere på selv. Det er noget, der skal vurderes, og det hører hjemme hos egen læge.

Ofte stillede spørgsmål om søvnparalyse

Læs mere

• REM-søvn og søvncyklus
• Mareridt
• Drømmetydning
• Lucid dreaming