Det korte svar
Ingen kan sige med sikkerhed, hvorfor vi drømmer. Det, der kan siges, er, at hjernen ikke slukker om natten, at den arbejder videre med dagens materiale, og at drømmen er den version af arbejdet, du nu og da får et glimt af. Derfra deler forklaringerne sig i to typer: de der ser drømmen som en opgave, den udfører, og de der ser den som et biprodukt af noget andet, der bliver udført.
De fire bedst begrundede forslag handler om hukommelse, om følelser, om trusler og om hjernens egen trang til at skabe sammenhæng. De er ikke hinandens modsætninger, og den mest sandsynlige tilstand er, at flere af dem har fat i noget hver.
Hvornår på natten det sker
Før noget af det giver mening, skal natten på plads. Søvnen går i runder på omtrent halvanden time, og hver runde ender i REM søvn, hvor drømmene er livligst. Runderne er ikke ens: først på natten er den dybe søvn dominerende og REM perioderne korte, mens det mod morgenen er omvendt.
Det betyder, at du drømmer flere gange hver nat, og at de længste drømme ligger lige før du står op. Det er den eneste grund til, at morgenens drøm er den, du kender. Nattens øvrige drømme er der i samme omfang, de bliver bare aldrig opdaget.
Hukommelse og indlæring
Søvnen arbejder med det, du har lært i løbet af dagen. Dyb søvn ser ud til at feste nye spor, mens REM søvn snarere knytter dem sammen med det, du vidste i forvejen. Billedet er, at dagens materiale bliver sorteret, kædet til noget kendt og lagt på plads, og at drømmen er det, der kan ses af processen fra indersiden.
Forklaringen har et åbenlyst problem. Hvis drømmen var en gennemspilning af dagen, burde den minde om dagen, og det gør den sjældent. Du drømmer ikke om at læse kapitlet igen, du drømmer om et hus, du aldrig har set. Det, teorien bedst forklarer, er derfor hvorfor der foregår noget, ikke hvorfor det foregår i den form.
Følelser, der skal bringes ned
Den anden hovedlinje handler om følelser. Tanken er, at stærke oplevelser om natten bliver koblet løs fra den kropslige alarmreaktion, der fulgte med dem, så mindet bliver ved, mens kraften i det aftager. Derfor føles det, der var ulideligt mandag, til at bære om fredagen, selv om intet er sket imellem.
Nielsen og Levin har brugt netop den model til at forklare, hvad der sker, når systemet bliver overbelastet. Så bliver drømmen i stedet en alarm, der vækker dig, og det er den, vi kalder mareridt. Den forklaring har den styrke, at den giver samme mekanisme for de rolige nætter og de hårde, med forskellig belastning som eneste forskel.
Øvelse i at håndtere trusler
Revonsuo foreslog i 2000 en evolutionær forklaring. Drømme indeholder påfaldende meget trussel, forfølgelse, konflikt og tab, og hvis en forfader kunne øve sig på at genkende og undgå den slags om natten uden reel fare, ville det være en fordel om dagen. Drømmen bliver i den læsning et øvelsesrum, hvor det, der betyder noget for overlevelse, kører igen og igen.
Hypotesen passer godt på, hvad drømmerapporter faktisk rummer, og den forklarer, hvorfor nogle motiver er så genkendelige på tværs af lande og tider. Den forklarer til gengæld ikke de mange drømme, der ikke har noget med fare at gøre, og den er svær at prøve af, fordi den handler om noget, der ville være sket for længe siden.
Hjernen, der laver en historie ud af støj
Hobson og McCarley foreslog i 1977 noget helt andet. Under REM søvn opstår der aktivitet i hjernestammen, som breder sig op i de områder, der arbejder med syn, bevægelse og følelse, og de områder reagerer ved at gøre, hvad de altid gør: fremstille billeder og bevægelse. Drømmen er så fortællingen, der bliver lagt oven på det, fordi hjernen ikke kan lade usammenhængende indtryk ligge usamlede.
Forslaget blev oplevet som en afvisning af, at drømme betyder noget, og det var en del af pointen dengang. I dag står det mest som en forklaring på formen frem for på indholdet. Det kan gøre rede for, hvorfor drømme springer, forvandler sig og accepterer det umulige. Det gør ikke rede for, hvorfor netop dine bekymringer, dine kolleger og dit barndomshus bliver ved med at dukke op.
Kontinuiteten med vågent liv
Det bedst dokumenterede om drømmes indhold er samtidig det mest jordnære. Da drømmerapporter begyndte at blive kodet og talt i tusindvis, viste der sig et mønster: drømmene handler i vid udstrækning om de mennesker, bekymringer, steder og opgaver, der fylder i vågen tilstand. Hvad du er optaget af om dagen, kan ses i, hvad der dukker op om natten.
Samme arbejde viste, at drømme rummer mere ubehag end velbehag, og at konflikt og uheld er blandt de hyppigste indslag. Det er værd at vide, inden man slutter noget af, at en drøm var ubehagelig. Det er den almindelige tilstand og ikke et tegn på noget.
Det, vi fortsat ikke ved
Der mangler svar på de mest basale spørgsmål. Ingen kan sige, hvorfor drømmen tager form af en oplevelse i stedet for at foregå upåagtet, som alt det øvrige arbejde hjernen udfører om natten. Ingen kan forklare, hvorfor oplevelsen er så svær at beholde, eller hvorfor nogle få drømme bliver siddende i årevis.
Det er værd at tage med, når man møder tekster, der svarer skarpt på, hvad drømme er til for. Forklaringerne er rammer, der passer på dele af materialet, og ikke afgørelser. Vil du derimod vide, hvordan man går til indholdet af en enkelt drøm uden at påstå for meget, hører det under drømmetydning.
Siden beskriver drømmeforskningens forklaringer og er ikke lægelig rådgivning. Går drømmene ud over din søvn, eller er du træt om dagen uden at kunne forklare det, hører det hjemme hos egen læge. Uden for åbningstid er det lægevagten, og ved akut fare 112.
Ofte stillede spørgsmål om hvorfor vi drømmer
Sandsynligvis, men ingen har vist præcis hvilken. De bedst begrundede forslag handler om hukommelse, om følelsesregulering og om øvelse i at håndtere trusler. Det er også muligt, at drømmen i sig selv er en følge af arbejde, hjernen udfører under søvnen, og ikke en opgave i sig selv.
Alle har flere drømmeperioder hver nat, også de som er overbeviste om, at de aldrig drømmer. Forskellen ligger i, hvad der bliver husket. Vækkes folk midt i en drømmeperiode, kan langt de fleste fortælle om noget, uanset hvad de ellers mener om deres drømme.
Fordi de dele af hjernen, der holder orden på rækkefølge, rimelighed og sammenhæng, er dæmpede under REM søvn, mens de dele, der laver billeder og følelser, er meget aktive. Der er ingen instans til at protestere undervejs, og derfor bemærker du først i vågen tilstand, at noget var umuligt.
Indholdet er ikke tilfældigt. Det bedst dokumenterede er kontinuiteten: drømme handler i vid udstrækning om de mennesker, bekymringer og opgaver, der fylder i vågen tilstand. Det er ikke det samme som, at hvert billede har en fast betydning, og det er forskellen mellem beskrivelse og tydning.
Nej, men de livligste og mest sammenhængende drømme hører til REM søvn. Også den lette søvn giver mentalt indhold, der dog oftere er kortere, mere tankelignende og lettere at glemme. Netop derfor er det REM søvn, folk forbinder med at drømme.
Kilder
Hobson, J. A. & McCarley, R. W. (1977). The brain as a dream state generator: an activation-synthesis hypothesis of the dream process. American Journal of Psychiatry, 134(12), 1335-1348.Revonsuo, A. (2000). The reinterpretation of dreams: an evolutionary hypothesis of the function of dreaming. Behavioral and Brain Sciences, 23(6), 877-901.Nielsen, T. & Levin, R. (2007). Nightmares: A new neurocognitive model. Sleep Medicine Reviews, 11(4), 295-310.Domhoff, G. W. (2003). The Scientific Study of Dreams. American Psychological Association.
Siden er ikke lægelig rådgivning og ikke behandling.